Stream AirPlay-lyd til Sonos
Brug AirPlay på din iPhone, iPad eller Mac til at streame musik, film, podcasts og anden lyd direkte til dine Sonos-produkter.
Sonos understøtter streaming af AirPlay 2-lyd via enhver enhed, som er nævnt i Apples artikel om systemkrav til AirPlay. Du kan også bruge AirPlay 1 til at streame systemlyd fra macOS til Sonos, men der kan opstå forsinkelse eller lydafbrydelser.
Når et AirPlay-kompatibelt Sonos-produkt afspiller AirPlay-lyd, kan du gruppere det med et andet Sonos-produkt i dit system for afspilning i flere rum.
Påbegynd en AirPlay-streaming med en iPhone eller iPad
Du kan streame dine iOS-enheders lyd til understøttede Sonos-produkter via dit Kontrolcenter. Følg nedenstående trin for at begynde at sende iOS-lyd til Sonos med AirPlay.
- På din iPhone eller iPad skal du åbne Kontrolcenter ved at swipe ned øverst i højre side af skærmen. Hvis du bruger en iPhone 8 eller tidligere, kan du åbne Kontrolcenter ved at swipe op fra bunden af skærmen.
- Find lydkortet øverste, højre hjørne, og tryk så på ikonet AirPlay.
- Tryk på et eller flere Sonos-produkter for at streame den samme lyd på dem alle med AirPlay.
Du kan også afspille AirPlay-lyd direkte fra nogle iOS-apps som for eksempel Apple Music. Du skal blot åbne appen og trykke på ikonet for AirPlay og så vælge et produkt.
Påbegynd en AirPlay-streaming med en Mac
Du kan streame din Macs lyd til understøttede Sonos-produkter ved at følge nedenstående trin.
- Åbn din Macs Systemindstillinger, og klik på Lyd.
- Under afsnittet Udgang skal du vælge et Sonos-produkt for at begynde AirPlay-streaming.
Hvis det er slået til, kan du også vælge et Sonos-produkt ved at klikke på Lydstyrke-fanen i din skærms øverste, højre hjørne.

Sonos-kompatibilitet med AirPlay
Følgende Sonos-produkter er kompatible med AirPlay:
- Amp
- Arc
- Arc SL
- Arc Ultra
- Beam (Gen 1)
- Beam (Gen 2)
- Era 100
- Era 300
- Five
- Move
- Move 2
- One (Gen 1)
- One (Gen 2)
- One SL
- Play:5 (Gen 2)
- Playbase
- Port
- Ray
- Roam
- Roam 2
- Roam SL
- SYMFONISK Billedramme
- SYMFONISK Boghylde (Gen 1)
- SYMFONISK Boghylde (Gen 2)
- SYMFONISK Bordlampe (Gen 1)
- SYMFONISK Bordlampe (Gen 2)
- SYMFONISK Gulvlampe
Begrænsninger og fejlfinding
- Hvis et eller flere af dine AirPlay-kompatible Sonos-produkter ikke er opført i AirPlay-menuen, så kontrollér, at der er tændt for dem og at de er forbundet med dit Sonos-system.
- AirPlay er ikke tilgængelig på Sonos-højttalere, der er konfigureret som surroundhøjttalere.
- Sonos-højttalere kan ikke bruges til at afspille AirPlay-lyd under en telefonsamtale på kildeenheden.
- Du kan blive afkrævet en adgangskode for at streame AirPlay-lyd til Sonos, hvis du har et Apple TV eller et AirPlay-kompatibelt TV, som kræver en adgangskode, for at AirPlay kan virke på dit netværk. Gå ind i AirPlay-indstillingerne på dit Apple TV eller AirPlay-kompatible TV, og tjek, at "Kræver adgangskode" er slået fra.
- iOS-enheder, der er udstedt af en virksomhed eller organisation, kan have aktiveret indstillinger for Mobile Device Management (MDM), der kan begrænse AirPlay. Kontakt din organisations IT-afdeling for yderligere oplysninger.