Sonos-hjemmebiografprodukt udsender ikke lyd

I denne artikel kan du læse, hvorfor dit Sonos-hjemmebiografprodukt måske ikke udsender lyd, når dit TV afspiller fra bestemte kilder, såsom en spillekonsol eller en streamingtjeneste.

Hvis dit hjemmebiografprodukt afspiller lyd, men uventet stopper eller springer over, så læs vores artikel om TV-lyd, der stopper eller springer over.

Inden du går i gang, så sørg for at konfigurere dit Sonos-hjemmebiografprodukt ved hjælp af Sonos-appen, inden du prøver at afspille lyd fra dit TV.


Der er ingen lyd fra nogen kilde ved tilslutning via et optisk kabel.


Kontrollér det optiske kabel

Kontrollér at det optiske kabel er korrekt tilsluttet i begge ender. Det optiske kabel eller den optiske adapter er måske blevet leveret med en beskyttelseshætte i enden. Sørg for at fjerne denne hætte, inden du slutter kablet til dit TV eller din hjemmebiografhøjttaler.


Indstil TV'et til at udsende lyd via optisk

TV'et er måske indstillet til at udsende lyd via sine interne højttalere. Tjek, om dit TV's lydindstillinger er sat til at udsende lyd via den optiske port.



Ingen lyd, når du afspiller Blu-ray-diske


Juster lydformatet

Blu-ray-diske bruger normalt lydformatet DTS, som ikke understøttes af Sonos S1-systemer. Nogle Blu-ray-afspillere og spillekonsoller kan omkode DTS til et format, som Sonos S1 understøtter, såsom Dolby Digital 5.1. Se efter specifikke instruktioner og indstillinger i din spillekonsols eller Blu-ray-afspillers produktmanual.

Vi anbefaler at opdatere til Sonos S2, hvis du vil afspille indhold med DTS-lyd.



Der er ingen lyd, når der streames fra en videostreamingtjeneste


Juster enhedens lydformat

Noget streamingtjenesteindhold (såsom Netflix eller Vudu) streames med Dolby Digital Plus-surroundsound, hvilket kun understøttes af Sonos Arc og Arc SL. Løs dette ved at ændre din enheds lydudgang til et understøttet lydformat. Se i produktvejledningen, eller kontakt producenten for at få information om specifikke trin til at justere den pågældende enheds lydformat.

Har du stadig brug for hjælp?

Vores teknikere kan hjælpe via telefon eller livechat. Du kan også stille spørgsmål til og finde svar fra andre Sonos-ejere i vores Sonos Community.