Opsætning af din Sonos Sub

  • Mobilenhed påkrævet

Denne artikel guider dig gennem opsætningen af din Sonos Sub. Bemærk, at Sonos S2-appen er nødvendig for Sub (Gen 3). De følgende trin gælder også for opsætning af Sub (Gen 1) og Sub (Gen 2). Begge er kompatible med både Sonos S2-appen og Sonos S1 Controller-appen. Du kan få mere at vide om produktfunktioner og -specifikationer på Subs produktside.


Inden du går i gang 

  • Anbring Sub det ønskede sted, og slut den til strøm. Sørg for, at mindst én side af den åbningen ikke er blokeret. Hvis du placerer den lodret mod en væg, må åbningen på forsiden ikke blokeres. Hvis du placerer Sub vandret på gulvet, må du ikke stille noget på den.
  • Sub kan ikke føjes til ZP80, ZP90, Connect, Connect:Amp (Gen 1), Port, Move, Move 2 eller Roam.
  • Hvis du ekonfigurerer en Sonos hjemmebiografhøjttaler og Sub samtidig, bør du konfigurere din hjemmebiografhøjttaler først. Denne app guider dig igennem tilføjelsen af din Sub under opsætningsprocessen.
  • Hvis du føjer en Sub til en Sonos-højttaler, der allerede er opsat, følg da trinene nedenunder.


Tilføj en Sub

  1. Åbn Sonos-appen til iOS eller Android.
  2. Find fanen  Indstillinger, og tryk på System.
  3. Under Produkter, vælg det rum, hvor du vil tilføje din Sub.
  4. Vælg Tilføj Sub.
  5. Følg trinene for at føje en Sub til dit Sonos-system.

Hvis du allerede har konfigureret din Sub, men gerne vil bruge den i et andet rum, så tjek vores artikel fjern din Sub.


Føj en Sub nr. 2 til et Sonos-hjemmebiografsystem

Din Sonos-hjemmebiograf kan tilsluttes op til to Sub-enheder. Hvis du tilføjer en Sub nr. 2, skal mindst én af Sub-enhederne være en Sub (Gen 3). Du kan tjekke, hvilken Sub-model du har, i Systemafsnittet på siden Min konto.

  1. Åbn Sonos-appen til iOS eller Android.
  2. Under fanen  Indstillinger skal du trykke på System.
  3. Under Produkter skal du trykke på det hjemmebiografrum, der allerede indeholder en Sub.
  4. Tryk på Tilslut en Sub nr. 2.
  5. Følg trinnene for at føje en Sub nr. 2 til dit hjemmebiografsystem.


Ændring af lydindstillinger for Sub

  1. Åbn Sonos-appen til iOS eller Android.
  2. Find fanen  Indstillinger, og tryk på System.
  3. Under Produkter, vælg det rum, din Sub befinder sig i.
  4. Under Lyd, vælg Sub-lyd.

Nedenfor kan du se, hvilke indstillinger du kan justere. Hvis du har føjet to Sub-enheder til et rum, gælder enhver indstilling for dem begge.


Indstilling

Beskrivelse

Sub

Vælg kontakten for at skifte mellem tændt og slukket Sub-lyd.

Sub-niveau

Brug slider-kontrollen for at øge eller sænke lydstyrken for Sub.

Fasekontrol

Vælg 0° eller 180° for at indstille fasekontrollen for lyden fra Sub. Justér denne indstilling, hvis du ikke får nok bas i din normale lytteposition.

Fasekontrollen er fastsat når du benytter Trueplay i et rum med en Sub og kan ikke ændres, når tuning med Trueplay er aktiveret.

Nulstil

Vælg denne for at nulstille alle Sub-lydindstillinger til deres standardindstillinger.


Har du stadig brug for hjælp?

Vores teknikere kan hjælpe via telefon eller livechat. Du kan også stille spørgsmål til og finde svar fra andre Sonos-ejere i vores Sonos Community.