Konfigurer din Sonos Arc

  • Mobilenhed påkrævet
  • Sonos S2 påkrævet

Denne artikel hjælper dig med at komme i gang med at konfigurere din Sonos Arc eller Arc SL1. Vi sørger også for, at du er forbundet korrekt for Dolby Atmos, og vi viser dig, hvordan du tilføjer en stemmeassistent. Du kan få mere at vide om produktfunktioner og -specifikationer på Arcs produktside.

Før du går i gang



  • Download Sonos-appen til iOS eller Android. Du skal konfigurere din Arc via Sonos-appen, før den kan afspille TV-lyd. Bemærk, at Sonos Arc kræver Sonos S2-appen. Den kan ikke konfigureres via Sonos S1 Controller-appen.
  • Anbring Arc det ønskede sted, og tilslut strøm.
  • Hav det medfølgende HDMI-kabel og den optiske lydadapter klar. Sonos-appen guider dig til, hvilke kabler og porte du skal bruge, når du forbinder Arc med dit TV.


Konfigurer et nyt Sonos-system med Arc

  1. Åbn Sonos-appen til iOS eller Android.
  2. Tryk på Konfigurer et nyt system. Opret eller log ind på din Sonos-konto.
  3. Tryk på Tilføj i rullemenuen, der viser dit Sonos-produkt.
  4. Følg trinnene i appen for at konfigurere din Arc og tilføje dine musiktjenester.


Føj Arc til dit eksisterende system

  1. Åbn Sonos-appen til iOS eller Android.
  2. Under fanen Indstillinger skal du trykke på System > Tilføj produkt.
  3. Følg trinnene i appen for at forbinde Arc med dit Sonos-system.

Problemer under opsætning?

Hvis din Sonos Arc-enhed har problemer med at oprette forbindelse under opsætning, så se vores artikel "Produkt ikke fundet" for at få hjælp.


Lyt til Dolby Atmos på Arc

Arc skal forbindes til dit TV's HDMI ARC-indgang for at kunne afspille Dolby Atmos-indhold. Hvis Arc modtager et Atmos-signal, viser vi det i Sonos-appen – både på skærmen "Afspiller nu" og under appens indstillinger. Du kan få flere oplysninger ved at læse vores artikel om afspilning af Dolby Atmos på Sonos.


Sådan styrer du Arc med din stemme

Med Sonos Voice Control, Amazon Alexa, Google Assistent føjet til din Arc kan du bruge din stemme til at tænde og slukke for TV'et og justere TV-lydstyrken. Det er ikke muligt at konfigurere stemmetjenester på Arc SL, da den ikke har nogen mikrofon. Du kan stadig betjene Arc SL med Sonos Voice Control, Amazon Alexa eller Google Assistent, hvis du har et andet stemmeaktiveret Sonos-produkt.

For at du kan bruge disse kommandoer, skal Arc være tilsluttet dit TV’s HDMI-ARC- eller HDMI-eARC-indgang, og dit TV skal have HDMI-CEC aktiveret. Stemmekommandoer til at tænde og slukke for TV'et virker ikke, hvis Arc er tilsluttet via optisk adapter.

Arc kan også tilknyttes Alexa-aktiverede enheder til videostreaming, såsom Fire TV. Du kan få mere at vide i vores artikel om at konfigurere Fire TV med Sonos Arc.

1Arc SL sælges udelukkende hos Costco.

Har du stadig brug for hjælp?

Vores teknikere kan hjælpe via telefon eller livechat. Du kan også stille spørgsmål til og finde svar fra andre Sonos-ejere i vores Sonos Community.