Fejl 800 under opdatering af Sonos
Fejl 800 kan forekomme af flere årsager og betyder oftest, at dine Sonos-produkter ikke kan få forbindelse med Sonos' servere for at søge efter opdateringer. Hvis du følger disse trin, vil det løse de fleste tilfælde, hvor fejl 800 forekommer.
Husk at prøve at opdatere igen efter hvert trin. Hvis fejlen opstår igen, skal du gå videre til næste trin.
Genstart dit hjemmenetværksudstyr.
Genstart hver enhed ved at tage stikket ud af stikkontakten, vente 10 sekunder og så sætte stikket i igen.
- Modem
- Router
- Mesh-WiFi-nodes og adgangspunkter
- Netværksswitche (hvis Sonos er kabeltilsluttet netværket)
Genstart alle dine Sonos-produkter.
Genstart alle Sonos-produkterne i dit hjem ved at tage stikket ud af stikkontakten, vente 10 sekunder og så sætte stikket i igen.
Sluk for alt ikke-understøttet netværksudstyr
Sluk for og fjern alt ikke-understøttet netværksudstyr fra dit netværk. Du kan se en oversigt over ikke-understøttet udstyr i vores artikler systemkrav og inkompatibel hardware.
Luk og genåbn Sonos-appen
Luk for alle Sonos-apps, du bruger, og åbn dem igen. For at lukke Sonos-appen:
- På iOS skal du swipe op nedefra, holde og slippe. Hvis din iOS-enhed har en startknap, så dobbelttryk på startknappen i stedet for. Swipe op på Sonos-appen.
- På Android skal du swipe op nedefra, holde og slippe. Swipe op på Sonos-appen.
Sluk og tænd for WiFi
Hvis du bruger Sonos-appen på en iOS- eller Android-enhed, så slå enhedens WiFi fra og derefter til igen. Kontrollér, at enheden har oprettet forbindelse til det korrekte WiFi-netværk, og flyt så enheden tættere på routeren for at forbedre WiFi-signalet.
Kontrollér ethernetforbindelsen
Hvis et af dine Sonos-produkter er forbundet til din router med kabel, så kontrollér, at ethernetkablet sidder ordentligt fast i både Sonos-produktet og routeren. Hvis du har et andet ethernetkabel, så prøv at bruge det, og brug en anden port på routeren.
Tjek dine routerindstillinger
Deaktiver enhver forældrekontrol, adgangskontrol eller firewall-indstilling, som kunne blokere for opdateringen af dit Sonos-system. Se i din routers manual for at få mere at vide om, hvordan du får adgang til disse indstillinger.