Fjern dubletter af importerede playlister fra musikbiblioteket
Hvis du ser dubletter af playlister under dine Importerede playlister, skyldes det, at Sonos har fundet flere filer med de samme playlister i din delte musikmappe.
Fjern forældede playlistefiler fra den delte musikmappe
Hvis der findes dubletter af importerede playlister, skyldes det typisk, at flere playlistefiler er blevet indekseret af Sonos på tværs af en eller flere musikbiblioteksdelinger. Hvis du for eksempel delte en musikmappe, der indeholder dit aktuelle iTunes-bibliotek og en sikkerhedskopi af biblioteket, kan det ske, at Sonos finder begge playlistefiler og indekserer dem begge. Hvad angår Apples musikapps, lagres disse playlister i en XML-fil, der normalt kaldes "iTunes Music Library.xml" eller “iTunes Library.xml”.
Hvis du finder flere playliste- eller iTunes musikbibliotek-filer, så tjek datoen for den seneste ændring for hver playlistefil, og fjern alle dubletfiler med undtagelse af den senest opdaterede. Opdater dit musikbiblioteksindeks, når dubletterne er fjernet.