Windows Media Player-netværksdeling og Sonos
Windows Media Player Network Sharing giver dig mulighed for at streame musik til dit Sonos-system direkte fra Windows Media Player på din pc.
Stream sange fra Windows Media Player til Sonos
For at streame sange fra Windows Media Player til Sonos skal du først tillade mediestreaming fra din computer.
- Åbn Windows Media Player på din pc.
- Fra menulinjen øverst til venstre, klik Stream , derefter Slå mediestreaming til…
- Følg instruktionerne for at dele dit Windows Media-bibliotek over dit lokale netværk.
Når du har aktiveret mediestreaming, vil du kunne afspille sange direkte på dine Sonos-enheder fra Windows Media Player. Dette kan du gøre ved at højreklikke på sangen, kunstneren eller albummet og derefter vælge Stream til enhed .
Gennemse Windows Media-biblioteker i Sonos S1 Controller-appen
Hvis du bruger Sonos S1 Controller-appen, kan du også gennemse dit delte Windows Media-bibliotek ved at aktivere indstillingen Vis medieservere:
- Åbn Sonos S1 Controller-appen til iOS eller Android.
- Fra fanen Indstillinger, vælg System .
- Vælg Medieservere , og aktiver Vis medieservere .
Dit Windows Media-bibliotek vil derefter være tilgængeligt i fanen Gennemse i Sonos S1 Controller-appen.