Afspil line-in på din Sonos Five

Denne artikel guider dig igennem opsætning af line-in på din Sonos Five. De følgende trin gælder også for Play:5. Line-in giver dig mulighed for at tilslutte en enhed, der har en lydudgang (såsom en CD-afspiller og pladespiller), så den kan afspilles på dit Sonos-system. Bemærk, at line-in er deaktiveret, når Five- eller Play:5-enheder bruges til at drive surroundhøjttalere i en Sonos-hjemmebiograf.

Før du går i gang

  • Sørg for, at din Sonos Five er tilføjet dit Sonos-system.
  • Sørg for, at du har det rette kabel. Hvis lydkilden, du vil afspille fra, har en 3,5-mm-udgang (⅛"), skal du bruge et standard 3,5-mm-kabel (medfølger ikke). Hvis kilden, såsom en CD-afspiller, har en RCA-udgang, skal du bruge et RCA-til-3,5-mm-adapterkabel (medfølger ikke) for at slutte enheden til Sonos Five.
  • Kontroller, om din kildeenhed skal bruge en forforstærker. For eksempel har nogle pladespillere ikke en indbygget forforstærker. I så fald er du nødt til at slutte din pladespiller til en ekstern forforstærker og så slutte forforstærkeren til Sonos.



RCA


RCA til 3,5 mm (⅛")

Tilslut lydkabel

  1. Stik kablets 3,5-mm (⅛")-ende i 3,5-mm-indgangen på bagsiden af din Sonos Five.
  2. Afhængigt af din kildeenheds udgang skal du stikke kablets RCA-ende eller 3,5-mm-ende (⅛") i din kildeenheds eller forforstærkers tilsvarende udgang.


Start afspilning

  1. Begynd at afspille noget fra din kildeenhed.
  2. Åbn Sonos-appen til iOS eller Android.
  3. Fra fanen Browse skal du trykke på Line-in.
  4. Tryk på kildeenheden for at begynde at afspille via Sonos.

Du kan også aktivere Autoplay på Sonos Five for automatisk at afspille fra din line-in-kilde, når Sonos registrerer et signal. Se vores artikel Brug af line-in på Sonos for mere information om indstillinger for line-in.

Har du stadig brug for hjælp?

Vores teknikere kan hjælpe via telefon eller livechat. Du kan også stille spørgsmål til og finde svar fra andre Sonos-ejere i vores Sonos Community.