Deaktivering af dine tv-højttalere
Denne artikel giver generel vejledning til deaktivering af dine tv-højttalere. Vi anbefaler, at du deaktiverer dit tv's indbyggede højttalere, når du bruger en Sonos-hjemmebiografhøjttaler, så du får den optimale lydoplevelse.
- Åbn dit tv's indstillingsmenu.
- Åbn menuen for Lyd eller Audio, og se efter den indstilling, der styrer tv-højttalerne.
- Vælg Fra eller Brug eksternt lydsystem for at deaktivere dit tv's indbyggede højttalere.
- Hvis denne valgmulighed ikke er til stede, kan du ændre tv'ets lyd-output til Ekstern højttaler eller Lydsystem.
Hvis du ikke kan finde disse indstillinger, så se i dit tv's brugsvejledning eller kontakt producenten for specifikke trin.
Visse tv-modeller kan mangle indstillingen, der deaktiverer de indbyggede højttalere. Hvis dette er tilfældet, så sænk tv'ets lydstyrke til nul uden at bruge Slå lyden fra-knappen. Brug kun Sonos-appens eller hjemmebiografhøjttalerens lydstyrkeknapper til at ændre lydstyrken. Du kan også programmere en anden fjernbetjening, som ikke er parret med dit tv.