Fjernelse af en Bridge fra dit Sonos-system

Hvis du har en Sonos Bridge kabeltilsluttet til din router, så anbefaler vi, at du fjerner den fra dit system ved hjælp af en af de nedenstående muligheder.


1 Brug værktøjet til fjernelse af Bridge

Værktøjet til fjernelse af Bridge i Sonos S1 Controller-appen vil afgøre, om dine Sonos-produkter kan oprette pålidelig forbindelse til dit WiFi-netværk, eller om du bør erstatte din Bridge med et andet kablet Sonos-produkt.

  1. Åbn Sonos S1 Controller-appen til iOS eller Android.
  2. Under fanen  Indstillinger skal du trykke på System.
  3. Tryk på Fjern Bridge i afsnittet Værktøjer nederst.
  4. Følg trinnene på skærmen for at gennemføre processen til fjernelse af Bridge.

Værktøjet til fjernelse af Bridge er ikke til rådighed i alle regioner. Hvis du ikke ser værktøjet til fjernelse af Bridge i din app, så følg i stedet trinnene i en af de andre metoder nedenfor.


2 Slut dit Sonos-system til dit WiFi-netværk

I stedet for at kabeltilslutte en Bridge til routeren kan du slutte dine Sonos-produkter direkte til routerens WiFi-netværk. Dette er vores anbefalede løsning, hvis du har et stærkt og stabilt WiFi-signal i hele dit hjem.

  1. Åbn Sonos S1 Controller-appen til iOS eller Android.
  2. Under fanen  Indstillinger skal du trykke på System > Netværk > Trådløs opsætning.
  3. Følg trinnene i appen for at slutte dit Sonos-system til dit WiFi-netværk.
  4. Kobl din Bridge fra routeren, når appen har meddelt, at dit Sonos-system er blevet tilsluttet.
  5. Giv dine Sonos-produkter et par minutter til at forbinde til dit netværk, og kontroller derefter, at de alle vises under fanen System i din Sonos S1 Controller-app.

Hvis der mangler Sonos-produkter, skal du følge trinnene i vores artikel om produkter, der mangler i Sonos S1 Controller-appen.


3 Slut et af dine andre Sonos-produkter til routeren med kabel

Når et af dine andre Sonos-produkter er kabeltilsluttet routeren, opretter det et dedikeret trådløst netværk, som resten af dit Sonos-system kan anvende, ligesom Bridge.

  1. Forvis dig om, at det Sonos-produkt, du bruger, allerede er blevet konfigureret som en del af dit Sonos-system.
  2. Kobl din Bridge fra strøm og ethernet.
  3. Slut dit andet Sonos-produkt til din router via ethernet, og slut derefter strøm til det.
  4. Lad dit Sonos-produkt starte op. Statuslyset lyser konstant hvidt, når produktet er tændt og tilsluttet.

Ligesom Bridge skal dit Sonos-produkt hele tiden forblive kabeltilsluttet til routeren, for at dit system virker. Vi anbefaler ikke at anvende Sub eller surroundhøjttalere som de kabeltilsluttede produkter.

Har du stadig brug for hjælp?

Vores teknikere kan hjælpe via telefon eller livechat. Du kan også stille spørgsmål til og finde svar fra andre Sonos-ejere i vores Sonos Community.