Sådan opretter du din Sonos-konto

Når du sætter et Sonos-system op første gang, er det nødvendigt, at du opretter en konto. Denne konto giver dig mulighed for at registrere dine produkter og modtage opdateringer, og den giver en nem integration med tjenester såsom Spotify og Amazon Alexa. Du kan anvende den samme Sonos-konto på flere Sonos-systemer, men du kan ikke logge ind med flere konti på det samme system. Læs vores privatlivspolitik for at få en komplet liste over de oplysninger, vi indsamler, når vi opretter en konto, og hvordan disse oplysninger anvendes.


Når du konfigurerer Sonos for første gang

Når du konfigurerer et Sonos-system, vil du blive bedt om at logge ind eller oprette en konto. Du skal verificere din Sonos-konto via e-mail, så sørg for at registrere din konto med en aktiv e-mail-adresse. Undgå at bruge ikke-personlige e-mails.

På iOS eller Android:

  1. Download Sonos-appen.
  2. Start opsætningen af dit system ved at trykke på Konfigurer et nyt Sonos-system.
  3. Indtast din e-mailadresse, og tryk på Fortsæt.
  4. Indtast den adgangskode, du vil bruge til din konto, og tryk derefter på Opret konto.
  5. Følg vejledningen for gennemføre oprettelsen af din Sonos-konto.


Hvis du ikke har modtaget en e-mail om kontobekræftelse, så tryk på Jeg har ikke modtaget e-mailen. Hvis du stadig ikke har modtaget e-mailen, så tjek følgende artikel for at få nogle råd til hurtige ting, du kan prøve: Jeg modtager ikke e-mails fra Sonos


Sådan opretter du en ny konto for at registrere et eksisterende system

  1. Gå til https://www.sonos.com/login/create/ for at oprette en ny Sonos-konto.
  2. Når din konto er oprettet, skal du følge trinnene i vores artikel om at overføre dit system til en ny konto.


Har du stadig brug for hjælp?

Vores teknikere kan hjælpe via telefon eller livechat. Du kan også stille spørgsmål til og finde svar fra andre Sonos-ejere i vores Sonos Community.