Problemer under trådløs opsætning
Denne artikel vil hjælpe dig med at løse problemer, som kan opstå, når du slutter Sonos til dit WiFi-netværk. Vores artikel Sådan tilslutter du Sonos til en ny router eller et nyt WiFi-netværk kan hjælpe dig, hvis du for nylig har udskiftet din router eller ændret dit WiFi-netværks adgangskode.
Hvis du forsøger at fjerne en Sonos Bridge fra dit system og ikke kan forbinde dit system til WiFi, så start med de nedenstående forslag. Hvis du stadig har problemer, skal du muligvis forbinde et af dine andre Sonos-produkter til routeren med et kabel. Du kan finde flere oplysninger i vores artikel Sådan fjerner du Bridge fra dit system.
Ugyldig WiFi-adgangskode
Tjek den indtastede adgangskode igen ved at trykke på Vis til højre for adgangskodefeltet. Hvis du fortsat får denne besked, så tjek det mærkat på din router, hvor netværksadgangskoden står. Kontakt din internetudbyder eller routerproducent for at få hjælp med at finde eller nulstille din WiFi-adgangskode.
Hvis du under opsætningen af et nyt Sonos-system ikke kan finde den korrekte WiFi-adgangskode, så tryk på Alternativ opsætning for at fortsætte med en kabelbaseret opsætning, hvis dit produkt har en ethernetport.
Hvis din højttaler ikke har en ethernetport, eller det ikke er muligt at kabeltilslutte højttaleren permanent, er du nødt til at finde eller nulstille din WiFi-adgangskode for at gennemføre trådløs opsætning.
Forkert WiFi-netværk
Tjek, at du valgte det korrekte WiFi-netværk, da du indtastede din adgangskode. Tryk om nødvendigt på Brug et andet netværk, og prøv at tilslutte igen.
Inkompatibelt WiFi-netværk
Visse netværkstyper understøtter ikke trådløs opsætning. Hvis du forsøger at opsætte Sonos på et netværk, der passer til et eller flere af følgende kriterier, er du i stedet nødt til at bruge kabelbaseret opsætning.
- Virksomhedsadgangspunkter, der er konfigureret til at kræve certifikater eller andre former for virksomhedsgodkendelse.
- Gæstenetværk eller mobile hotspots.
- Netværk, der bruger en portalside til at logge ind.
- Netværk med trådløs rækkeviddeudvidelse.
此外,部分Sonos产品无法连接仅提供5GHz Wi-Fi的路由器。有关支持的Wi-Fi模式的更多信息,请阅读系统要求文章。
Næste trin
Prøv at genstarte din router, hvis du har prøvet alle ovenstående trin og stadig ikke kan slutte Sonos til dit WiFi-netværk. Start på den trådløse opsætningsproces igen, når routeren er tændt, og din mobilenhed er tilsluttet WiFi. Kontakt os, hvis du stadig ikke kan slutte Sonos til dit WiFi-netværk.